Teknisk Gymnasium, Køge Vejledninger Struktur

Strukturering af projektopgaven

En opgave kan opbygges på flere måder, men det er en god idé at lade rapporten afspejle projektet i opbygning. Denne opbygning har visse indlysende elementer, som kan udformes på forskellig vis.
Opbygningen af projektet er altså ikke blot til ære for læseren af den endelige rapport, men samtidig et værktøj til at strukturere projektforløbet, for derved at holde focus på problemstillingen og løsningsmodeller.

I rapportfasen er der visse formalia som skal overholdes, for at læseren kan forstå budskabet og være sikker på hvem der siger hvad hvornår, ligesom objektiviteten i metodevalg og databehandling skal være hævet over enhver mistanke.

Disposition

I grove træk kan projektet opbygges ud fra følgende struktur:

  1. Serviceafsnit: Forside, abstract, indholdsfortegnelse

  2. Indledning: Emne, problemstilling, formål, problemformulering, evt. hypoteser, metodebeskrivelse & teorivalg, målgruppe, begrebsdefinitioner, afgrænsning, opbygning

  3. Projekt: Dataindsamling, databehandling, analyse, kreative indslag

  4. Konklusion: Opsamling, vurdering, konklusion, perspektivering

  5. Appendix: Kildeliste, bilag

Det bør i praksis være muligt at forstå hele projektet ved blot at læse 2. og 4. afsnit, hvorefter selve projektet i 3. afsnit og appendix i 5. afsnit kan nærlæses hvis der hersker tvivl om hvordan der er nået fra problemformulering til konklusion og/eller nysgerrigheden blot er blevet skærpet.

Læs mere om de enkelte dele senere i dokumentet ved brug af hypertekstreferencerne.

1. Serviceafsnit

Forside
En forside skal altid indeholde titel, forfatter(e)/elev(er), kursus/fag, opgaveformulering, uddannelsesinstitution, semester/årstal samt evt. vejleder. Der må ikke herske tvivl om fag, forfatter, skole m.v. ved blot et enkelt blik på forsiden.

Første side
Kan evt. udformes som indersiden af forsiden, og indeholde abstract (kort opsummering af projektets emne, problemstilling og indhold) og oplysninger om deltagene elevers navne og underskrifter.

Indholdsfortegnelse
Det er hensigtsmæssigt at dele kapitlerne op iflg. projektets disposistion (struktur) og de enkelte kapitler kan have underkapitler/afsnit – dog ikke mere end 3 niveauer, da det ikke giver et øget overblik. Dvs. at der godt kan forekomme betegnelser som; 1., 1.2, og 1.2.4.

2. Indledning

Emne
Et afgrænset stofområde, med relevans for det faglige hovedområde

Problemstillingen
Noget der mangler svar/løsning på. Skal introducere læseren til problemfeltet, samt beskrive den sammenhæng problemet indgår i.
Introduktionen skal kort og klart redegøre for hvor og hvorfor problemstillingen er relevant ift. projektet!
En forklaring på hvorfor den er interessant at behandle i nærværende projekt bør ligeledes inkluderes og der kan evt. refereres til aktuelle kilder (artikler, bøger, TV/radio m.m.) for at aktualisere problemet.

Problemformulering
Erfaringsmæssigt volder problemformuleringen store problemer for mange studerende o.a., selv efter mange års erfaring med projektarbejde, hvorfor denne vil blive behandlet lidt grundigere i det efterfølgende.
Denne er ikke så meget en skitse af projektet for læseren af rapporten, som den er et vigtigt arbejdsredskab for projektgruppen i forløbet - især til at holde focus på aktuelle problem og dettes løsning. En svag problemformulering har en tendens til at give dårlige projekter som desuden ofte har været et hårdt arbejde at udføre.

Det er som regel vigtigt at starte med at holde problemformuleringen så snæver som muligt, for at undgå for brede emner, hvor der væsentlige fortaber sig i irellevante detaljer. Det kan måske være formålstjenstligt at udvidde eller endda ændre problemformuleringen efterhånden som projektet skrider frem og man gør sig nye erfaringer, men et stærkt og snævert udgangspunkt er til enhver tid at foretrække, for ikke at bruge for megen tid på arbejde som alligevel bliver vraget i den endelige projektrapport fordi det viser sig at mangle relevans til problemløsningen.

En god problemformulering bygger på at den;

  • er interessant for skriveren og fagligt relevant.

  • bygger på noget der ikke stemmer, relationen mellem x og y, undren

  • giver mulighed for argumentation

  • er til at konkludere på

  • er i spørgeform

  • har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

  • er kort!

Problemformuleringen bør udtrykkes præcist og uden vage formuleringer, dvs. undgå upræcise, ukonkrete, generaliserende udtryk.

Formål
Hvad er formålet med projektet? Er det simpel nysgerrighed, en del af en større forskningmæssig sammenhæng eller kan projektet evt. give svar på et af menneskehedens store spørgsmål? Hvad kan projektet måske medføre?

Hypoteser
Der kan være tale om forventede svar, hvor projektets opgave er at underbygge denne påstand. Der kan evt. være tale om en øjensynlig åbenlys påstand, som der skal påvises udfra en videnskabelig metode, men det er ikke altid det åbentlyse kan påvises.

Metodebeskrivelse & teorivalg
De løsningsmodeller der vil blive brugt i projektforløbet skal beskrives her, sammen med en forklaring på hvorfor og hvordan det forventes at kunne give svar på problemformuleringen.

Målgruppe
Til hvem laves projektet? Dette kan have relevans for både beskrivelse af teori og metode, ligesom sprogbrug skal tilpasses rapportens forventede læser(e).
Hvor projektet omhandler udvikling af et produkt (hardware, kommunikationsmedium el.lig.) kan der være tale om flere målgrupper, for ex.vis rapportens læsere, produktets brugere og måske endda de beslutningstagere som skal indkøbe produktet.

Begrebsdefinitioner
Netop ift. målgruppen kan det være nødvendigt med en beskrivelse af begreber som er indeholdt i projektet, for derved at sikrer, at målgruppen forstår meningen.
Der kan også være tale om et meget selvstændigt udviklingsarbejde, hvor de gængse sproglige formuleringer ikke rækker til beskrivelserne, hvorfor projektgruppen kan tage sig den frihed at 'opfinde' begreber.

Afgrænsning
Det er meget vigtigt at begrænse projektarbejdet: Der vil næsten altid være muligheder for yderligere behandling af emner, som ligger tæt op ad det centrale eller har direkte/indirekte relevans dertil.
Da der altid er en deadline som skal overholdes, må man fra start af gøre sig klart, hvad der skal arbejdes med, ellers har man det samme problem som ved for svag problemformulering; at der bruges uforholdsmæssigt megen tid på irellevante detaljer og emneområder.

Opbygning
Nok er der en indholdsfortegnelse, men det er 'høfligt' at gøre læseren opmærksom på opgavens opbygning, således at hun har en chance for at - hele tiden - have styr på hvad der omhandles og hvorfor.
Her kan forfatteren beskrives hvad læseren nu skal i gang med at læse, i en overordnede rækkefølge, med ren fritekst.

3. Projekt

Dette afsnit er jo selve projektet og bør indeholde fornuftige informationer om vejen mellem problemformulering af konklusion. Det vil ikke sige at alt hvad der er sket undervejs skal med i rapporten.

Der er visse standardelementer som kan/bør indgå i en projektrapport, hvilketforsøges nævnt herunder (ikke kronologisk):

  • Teori, empiri, teori anvendt på empiri

  • Fordele, ulemper, diskussion/anbefalinger

  • Genstandens problem, årsager, løsninger

  • Genstandens fortid, nutid, fremtid

  • Genstandens årsager, virkninger

  • Tematisk disposition /mindmap

Husk at medbringe alt af relevans og hverken mere eller mindre! Undgå gentagelser med mindre de er essentielle for forståelsen, og undgå især indforståede referencer: Husk at læseren ikke kan læse dine/Jeres tanker, men lad være med at tale ned til læseren.

Den røde tråd

For at lette læsevenligheden og sikrer, at du/I selv forstår sammenhængen, er det (ofte) en god idé at starte hvert kapitel/afsnit med en lille introduktion, til hvad der nu skal ske og hvorfor det er relevant.

På samme måde kan afsnittet afsluttes med en lille opsummering/delkonklusion over hvad det er man netop har læst og hvad det betyder/ kan betyde for projektet.

Husk igen at undgå for mange gentagelser, så der er lidt tale om en balancegang.
Alt hvad der skrives i 3. afsnit er ift. besvarelse af problemformuleringen! Som arbejdsredskab er det fornuftigt at spørge sig selv hvorfor hvert enkelt afsnit, linie eller ord skal med i rapporten..eller om det måske slet ikke skal med. Har det man skriver relevans for projektet?
”Hvad er meningen?”

Undgå al fyld! Både fyldord og irellevante sætinger, der kun har til formål at få rapportens sidetal op et ”seriøst” antal. Hellere aflever en tynd rapport end en masse uinteressante sider.

4. Konklusion

I dette afsnit skal der samles op på hele projektet ift. besvarelse af problemformuleringen. Der er meget vigtigt at der benyttes relle argumenter til at konkludere ud fra det 2. afsnit.

Opsamling
Her foretages en opsamling af de enkelte relevante delkonklusioner i fra 2. afsnit. Det kan minde som en lidt større udgave af "Den røde tråd" omtalt under 2. afsnit, men denne er essentiel for projektets helhed.

Der skal bekrives resultaterne af arbejdet, dvs. en sammenfatning af hvad der er kommet frem til:
Er formålet med arbejdet/projketet opfyldt?

Vurdering
Resultaterne vurderes samt disse validitet, hvilket vil sige at troværdigheden af informationerne bedømmes:
Kan man regne med resultaterne af arbejdet?
Var arbejdsmetoden egnet?

Konklusion
Besvarelse af problemformuleringen (ikke "ja" eller "nej").
Lykkedes det?
På hvilken måde?
Hvor godt?

Perspektivering
Brugbarhed og perspektiver: Hvad er værdien af arbejdet og resultaterne?
Konsekvenser og handling: Hvad bør man/læseren gøre?
Hvad kan værdien af arbejdet og resultaterne føre til eller føre med sig?

5. Appendix

  • bilag; tegninger, diagrammer, måleresultater, særlige kilder (kopier), statestikker m.v.

  • ord- og tegnforklaring

  • kilde- og litteraturfortegnelse. (se hvordan en litteraturliste skal se ud her)

Diverse tommelfingerregler

Når man skal opdele sin rapport i afsnit og finde ud hvilke skrifttyper der skal bruges, er det vigtigt at der er gennemgående stil.
Man kan evt. bruge nedenstående tommelfingerregler:

Layout og typografi - tommelfingerregler

  • Det der hører sammen skal stå tættere sammen, end det der skal adskilles.

  • Brug korte tekststykker (afsnit).

  • Brug overskrifter og underoverskrifter.

  • Brug punktopstillinger.

  • Brug illustrationer - hvis det letter forståelsen, ikke til fyld.

  • Vælg en letlæselig skrift og skriftstørrelse.

  • Brug typografiske udtryksmidler (fx kursiv, indrykning, tegn).

Under hele skriveprocessen skal der ikke tænkes på layout og typografi, men blot skrives en masse gode linier, som man alligevel sletter en del af i gennem hele forløbet.
Til sidst, når det indholdsmæssige er mere eller mindre på plads, kan der så udfærdiges en layoutskabelon, hvortil indholdet kan kopieres over i.
Lad være med at spilde tiden på at finde et fancy layout, før end der noget at sætte ind i et layout!


© Jakob Gudmandsen