Brugertests
Når vi laver målrettet formidling, er det altid på målgruppens
præmisser; dvs. at alle overvejelser er med udgangspunkt i hvad
vi forventer (hypotetisk, argumenteret og/eller dokumenteret) virker,
således at målgruppen modtager budskabet, således som det var tiltænkt
fra afsenderens side, og formålet med formidlingen således bliver
opfyldt.
Vi kan altid foretage research og læse dokumentation som argumentation
for at udforme formidlingen bedst muligt, men vi kan aldrig være
helt sikre på forhånd!
Den eneste måde vi kan forvisse os om at kommunikationsproduktet
virker efter hensigten, er at teste dette på repræsentanter for
målgruppen.
"Hvorfor diskutere hvor mange tænder en kamel har,
når vi blot kan gå ud til en kamel og tælle dem.”
[arabisk ordsprog]
Det er hvad nærværende skrift vil omhandle, ligesom der vil være
referencer til andre online-dokumenter vedr. Netop denne problemstilling.
Produktafprøvning
Når vi kommunikerer face-to-face er der ikke store problemer med
at tolke hvorvidt budskabet er modtaget og forstået, da vi kan iagttage
modtagerens reaktioner og tolke derpå, hvorvidt formidlingen er
lykkedes [Chessman & Ting Mortensen, 1998, #1.2].
Når der udføres massekommunikation er situationen noget anderledes;
vi ser sjældent modtageren i øjnene, og vores målemetoder til at
kontrollere hvorvidt budskabet er modtaget som tiltænkt er stærkt
begrænsede, da det i sagens natur ikke er muligt at kontrollere
alle modtageres perception. Der er kun en måde at efterprøve
om formidlingen har virket: Produktafprøvning på repræsentanter
for målgruppen!
Der er mange grelle eksempler på formidling til større målgrupper,
hvor der ikke er taget særlige hensyn til modtagersegmentets præmisser,
men udelukkende hensyn til afsender og/eller producents ønsker og
smag & behag. Det er slemt, da der i bedste fald er tale om
spild af ressourcer: Målgruppen blev aldrig ramt, forstod ikke
budskabet, eller endnu værre opnåede afsender den stik modsatte
effekt end oprindeligt tiltænkt (eksempelvis Sundhedsstyrelsens
Extacy-kampagne i 1990'erne).
Andre gange er der tale om ellers velproportioneret formidling,
baseret på målgruppeanalyser, der blot lider af den svaghed, at
designeren ikke har været helt guddommelig, og derfor ikke
har kunnet forudse alle eventualiteter i målgruppens præferencer
og tilbøjeligheder. Dette giver (næsten) samme resultat, som når
målgruppen slet ikke har været medtaget i designovervejelserne [Molich
et al, 1998-2001].
Hvorfor?
Det har længe været ”god latin” inden for kommunikationsteori,
at afprøve det endelige produkt på målgruppen, og mange store virksomheder
som har forstået dette, har spenderet meget store formuer på at
lade konsulentfirmaer (”kommunikationseksperter”) udføre disse undersøgelser
på en så stor del af målgruppen som muligt (læs: Som der var penge
til).
Andre har sparet penge og ladet designerne selv forestå undersøgelserne,
med risiko for en konklusion, som er farvet af de forudindstillinger
designerne evt. kan have til sit eget produkt.
Det er aldrig let at lave en helt objektiv kvalitativ analyse,
bl.a. grundet rekvirentens (læs: Den der betaler gildet) forventninger,
måleobjektets (testpersonen) forudtagenhed og samt interviewerens
forventninger til svar fra måleobjektet [Kvale, 1998]. Forholdet
mellem interviewer og måleobjektet er dog en større diskussion,
som ikke vil have sin plads på disse sider, hvorfor der henvises
til litteraturlisten for yderligere uddybning.
Uanset hvilken eventuel ”misfarvning” af måleobjektets udsagn der
end kan være tale om i forbindelse med produktafprøvning, kan det
dog ikke være ringere end slet ikke at udføre en afprøvning.
Under alle omstændigheder kan vi ikke være sikre på at et kommunikationsprodukt
virker efter hensigten, før end vi har ladet målgruppen se på det,
og fået deres respons derpå.
Det er direkte dumt at publicere målrette formidling, uden at teste
det på målgruppen først, selvom der er mange – både offentlige,
almennyttige og kommercielle afsendere – der gør det alligevel.
Eksempelvis har visitcopenhagen.dk et årligt budget på ca. 2 mill.
kr. som bruges på at promovere København over Internettet, med henblik
på øget international turisme, uden at der nogensinde er blevet
foretaget en målgruppeanalyse eller afprøvning, om hvorvidt produktet
virker efter hensigten.
Hvis blot rekvirenten tror på produktet er der tilbøjelighed til
at acceptere en stor udgift til formidling, som der aldrig er belæg
for. Dette ville aldrig være accepteret i produktions- eller salgsafdelingerne,
men kommunikationseksperternes kompetencer er tilsyneladende ofte
hævet op på tabu-niveau.
Hvordan?
Det kan umiddelbart virke simpelt nok at spørge målgruppen: ”Hvad
synes du om dette kommunikationsprodukt?”. Men for at få et svar
som kan bruges til noget, kræver det at flere forhold er til stede:
- Det skal sikres at måleobjektet er repræsentant for målgruppen.
- Der skal stilles spørgsmål, som kan give det rette svar (ikke
”den er da meget pæn”).
- Det skal sikres at måleobjektet ikke får ”lagt svaret i munden”.
- Der skal søges svar på både det generelle indtryk og specifikke
enkeltdeles effekt.
Disse svar kan hentes hjem på flere måder, afhængigt af ressourcer,
målgruppe, medium og så videre, men det er aldrig muligt at få klare
entydige svar, som umiddelbart kan fortælle os, hvorvidt vores produkt
virker efter hensigten.
En kort indførelse i produktafprøvning kan findes i Chessman &
Ting Mortensen [1998, #6]
Kvalitativ analyse
For at få målgruppens ”ærlige” mening og ”frie” udsagn, kan det
ikke nytte med et prædefineret sæt svarmuligheder, men derimod give
respondenten mulighed for selv at formulere svarene.
Derved styres respondenten ikke af interviewerens forventninger
til svarene og der åbnes muligheder for svar der ikke var forudset
på forhånd.
Hvis der er lavet eksempelvis en folder, som skal have en bestemt
effekt på den valgte målgruppe, kan folderen fremvises til et måleobjekt,
og lade hende give sin uforbeholdne mening og udseendet, og fortælle
om hvilke budskaber hun umiddelbart kan læse/se ud fra førstehåndsindtrykket.
Dernæst kan intervieweren stille dybere spørgsmål til de enkelte
elementer i produktet, hvor der søges svar på både smag, forventninger
og formodede budskaber.
Kvalitative inputs er pr. definition valide [Chessman & Ting
Mortensen, 1998], da de udtrykker respondentens personlige indstilling
til det område analysen omhandler. Herved bliver enkeltstående
inputs, som kun bliver formidlet fra en enkelt respondent, ud af
en større sammenhæng, lige så valide, som hvis de blev formidlet
fra en stor delmængde af respondenter. Det er så analytikerens
opgave at vurdere, tolke og prioritere de enkelte inputs så objektivt
som muligt i forhold til formålet med evalueringen og analysen.
For at udføre valide kvalitative undersøgelsesinterviews, er der
tolv aspekter som kan/bør benyttes [Kvale, 1998]:
- Interviewemnet er den-virkelige-verden og den interviews
i forhold hertil. Der er tale om emneorienteret frem for
personorienteret metode.
- Der søges at beskrive og forstå betydningen af emner
i den-virkelige-verden, ved registrering og oversættelse af inputs.
- Der bør indsamles så mange præcise nuancerede beskrivelser
som muligt, for at opnå en kvalitet i interviewet.
- Input i form af uoversatte beskrivelser.
- Input i form af beskrivelser af specifikke situationer
og hændelser.
- Ved åbenhed overfor det uforudsagte skaffes forudsætningsløse
beskrivelser, ved at være nysgerrig, følsom og selvkritisk
overfor egne forudsætninger og hypoteser.
- Emnefokusering
- Holde muligheden åben for flertydig fortolkning og forsøge
at skaffe så megen klarhed på trods af inputs eventuelle selvmodstridende
indhold.
- Den interviewede kan ved overvejelser under seancen skifte mening,
ved evt. at opdage nye aspekter ved emnet. Der er mulighed for
ikke at indhente subjektivt reproducerbare data.
- Fingeren-i-jorden, dvs. være følsom over for detaljer og nuancer
i inputs.
- Indflydelse mellem interviewer og den interviewede kan ikke
negligeres, da input er afhængig af interpersonelle relationer
– spørgepersonens indflydelse.
- Et interview skal være en positiv oplevelse!
Det kan diskuteres hvor relevante alle de ovenstående punkter er,
og Steiner Kvale tager udgangspunkt i et rent kvalitativt mundtligt
forskningsinterview, på lige fod med hvad en psykolog ofte vil gøre
overfor en klient. Dette er ikke altid hensigtsmæssigt i forbindelse
med produktafprøvning, men alligevel kan ovenstående benyttes som
”tommelfingerregler” til både udformning og afvikling af undersøgelsen
samt den efterfølgende analyse af resultaterne.
Det er meget vigtigt at intervieweren ikke kommer til at sige noget
om hvad der forventes at måleobjektet oplever i produktet! Det
er her den kvalitative problematik ofte opstår, da intervieweren
sjældent kan lade helt være med at påvirke (bevidst eller ubevidst)
testpersonen, hvilket er et udmærket argument for at lade andre
end designeren af produktet udføre målingen.
Eksempelvis kan nævnes den helt ekstreme situation, ved afprøvning
af fremtidens medicinske produkter, hvor der typisk udføres to sideløbende
undersøgelser: Ca. halvdelen af testpersonerne får den nye medicin
og den anden halvdel får uvirksomme kalktabletter. Her går man
endog så vidt, at den person der udlevere medikamenterne heller
ikke ved om det er produktet der gives eller det uvirksomme medikament,
da denne viden kan være med til at påvirke testpersonen til at tro
at der er en virkning, hvorved denne måske kan opstå: Placebo-effekten!
Dette siger noget om hvor svært det er, at undgå at påvirke måleobjektet!
Det er tilladt at stille forståelsesspørgsmål, blot de ikke
går på formen ”betyder det, at du mener at det er....?”, men
snarere på formen; ”Vil du prøve at uddybe det?”, ”Jeg er ikke sikker
på at jeg forstår (?)” og så videre.
Det er en god idé at lade en båndoptager eller video forevige interviewene,
for derefter at renskrive (eventuelt med interviewerens kommentarer)
og der ud fra foretage en analyse af responsen. Også her skal man
være opmærksom på måleobjektets reaktion på den uvante situation,
med en båndoptager kørende, hvilket kan have indflydelse
på frihedsgraden i de svar der gives.
Som regel vil analysen af kvalitative interviews bero på rygmarvsfornemmelser,
med mindre der er tale om erfarne psykologiske forskningsundersøgelser.
Så længe alle uddragne konklusioner er velargumenterede og spørgsmålene
ikke er ledende mod bestemte svar, er rygmarven et udmærket værktøj.
Fordelene ved kvalitative undersøgelser er - på trods af den ofte
diffuse mængde inputs – at der ofte vil fremkomme nogle nye vinkler
på den undersøgte problematik, som intervieweren ikke havde kunne
forudse, hvilket jo netop er vigtigt i forhold til at finde ”fejl”
ved et velplanlagt kommunikationsprodukt, ud fra målgruppens forventede
præmisser.
Kvantitativ analyse
En anden metode, som ofte giver lettere databehandling (analyse)
er kvantitative interviews, hvor alle svarmulighederne er givet
på forhånd, med svar der kan rubriceres ved hjælp af tal – især
hvis der er tale om store målgruppeundersøgelser med mange måleobjekter.
Disse svar kan lægges direkte ind i database (eller et simpelt regneark),
hvorfra analytikerne kan uddrage de signifikanser der kan ønskes.
Eksempler på sådanne undersøgelser er livsstilssegmentering, med
tusindvis af respondenter, eksempelvis Minerva, Carisma, med flere.
Disse kan fortælle noget om gennemsnitlige holdninger, men ikke
noget som analytikerne ikke havde forudset på forhånd.

Fordelingen af alder for gymnasielærere i
Danmark [Danmarks Statistik, 2002]
Ved at udforme en undersøgelse udfra rent kvantitative parametre,
gives den åbenlyse fordel, at data kan lægges ind i et matematisk
analyseprogram, hvorfra statistikkerne kan uddrages, enten i form
af en avanceret databaseløsning med muligheder for krydsreferencer,
eller i form af et regneark, der generere gennemsnitsværdier og
afvigelser.
Data i denne form vil udelukkende bestå af ja/nej (0/1) eller tal
på en skala, hvilket i sagens natur ikke er særligt nuanceret.
Paradoksalt nok ønske både politikere og forvaltere nogle tilnærmelsesvis
utvetydige analyser, som kan hjælpe dem med den overordnede planlægning,
og her er tal taknemmelige. Det er endda muligt at generer grafer,
som kan udformes således at de ”underbygger” den politiske ”sandhed”,
og derved kan bruges som argument for ønskede ændringer i samfundet,
virksomheden eller det enkelte individ.
Hvis antallet af unge som gennemfører en gymnasial uddannelse er
stigende, kan det (måske) betyde at danskerne får et højere informations-
og uddannelsesniveau som helhed. Det siger dog ikke noget om det
evt. kan skyldes at der kommer flere unge eller om der samtidig
sker et dramatisk fald i eksamenskaraktererne. Derfor skal der flere
undersøgelser til, som kan underbygge fortolkningen af de kvantitative
data, eksempelvis om den relative størrelse af ungdomsårgangene,
andre (nye ) uddannelser for samme målgruppe, ændring af pensakrav
fra ministeriel side med videre.
Er der et (næsten) komplet sæt data fra en kvantitativ undersøgelse
for relevante område og nogle erfarne statistikere, kan der dog
foretages målinger på den samlede befolkning, som - forsat er holdningen
– er valide.
Denne form for undersøgelse ligger til grund for langt de fleste
statistiske meldinger i danske medier i dag: Et stort antal borgere
får stillet de samme række spørgsmål, giver et svar der kan rubriceres
kvantitativt og bruges til at fodre en database.
Kombination
"Der findes tre slags løgn; løgn, forbandet løgn
og statistik”
[dansk ordsprog]
Dette kan der være noget rigtigt i, da rent talmæssige oplysninger
kun udtrykker noget om lige præcis de spørgsmål der er blevet stillet,
og ikke nødvendigvis noget om fordelingen af svarene.
Det kan selvfølgeligt være interessant at vide, at eksempelvis
gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder har ligget
konstant på 27 år i to dekader, men det kan være mindst lige så
interessant at vide at antallet af førstegangsfødende på
over 40 år er steget kraftigt de sidste 10 år. Det sidste fortæller
måske mere om livsvilkårene i dagens Danmark end oplysningen om
gennemsnitsalderen gør. Dette er et eksempel på at en kvalitativ
analyse på nogle kvantitative data kan være med til tolkning af
datasættet.

Eksempel på to fordelinger med samme
gennemsnit, men som kan tolkes vidt forskelligt.
Kombineres en kvantitativ undersøgelse, med mulighed for at afgive
rent kvalitative udsagn, får analytikeren en mulighed for at få
svar på de spørgsmål der ønskes besvaret, og samtidig få
udsagn som ikke var forudset. Disse kvalitative udsagn kan måske
benyttes som forklaring på de spørgsmål som opstår under analysen
af de kvantitative data, da en sådan analyse næsten altid vil medføre
en stor mængde nye spørgsmål, hvis man ønsker at få forklaring på
hvorfor resultaterne er som de er.
Jfr. førnævnte opgørelse over førstegangsfødende kan vi få et talmateriale,
som fortæller noget om alderen fra den kvantitative del af undersøgelsen,
mens et spørgsmål som ”Hvordan kan det være at du får barn lige
nu i dit liv?” kun kan besvares i en kvalitativ undersøgelse men
give nogle ideer om hvorfor tallene er fordelt som de er.
Er der tale om produktafprøvning, vil vi hermed ikke kun nøjes
med udsagn om kommunikationsproduktet virker efter hensigten
eller ej, men også hvad der gør det.
Interviewsituationen
Når en testperson skal udsættes for et interview, er denne en informant,
der skal give intervieweren nogle informationer. Det skal overvejes
hvilket forhold interviewet foregår under, da en ”unormal” situation
kan påvirke testpersonen og denne derved føler sig forpligtet til
at besvare spørgsmålene på et andet niveau end hvad personen ellers
ville have gjort (jfr. afsnit om kvalitative interviews).
Eksempelvis vil et akademisk forskningsinterview som foregår på
universitetet kunne medføre en svarform der er forskruet (op mod/til
et akademisk niveau), mens samme interview foretaget i testpersonens
vante omgivelser (eksempelvis hjemme) vil give nogle mere ”ærlige”
svar.
Foregår en brugertest af et (quasi-) kommercielt produkt tilsvarende
på producentens virksomhed, vil svarene have risiko for at bære
præg af afsenders (positive) forventninger til produktet, frem for
testpersonens oprigtige holdninger til produktet.
Hvornår?
Som før nævnt, er det spild af ressourcer at publicere et kommunikationsprodukt,
uden at have gennemført en brugertest først. Denne brugertest kan
give nogle vigtige informationer om hvordan målgruppen modtager
budskabet, men hvad skal vi bruge de oplysninger til? Skal vi publicere
alligevel, eller lade helt være?
Oftest vil en brugertest give anledning til justeringer eller ændringer
af produktet, for at optimere mod en effektiv formidling til relevante
målgruppe. Efter en sådan ændring eller justering af produktet vil
det være oplagt at foretage en ny brugertest, for at se om det virker
som det nu ser ud, og denne burgertest kan give anledning
til nye justering/ændringer af produktet, og så videre.
Derfor er der en mening i at foretage brugertests allerede tidligt
i designforløbet og flere gange igennem hele produktionsforløbet,
således at der ikke spildes ressourcer på udvikling af et produkt,
som måske ikke virker efter hensigten og derfor skrottes i sidste
ende.
I stedet bør der løbende testes og justeres efter de resultater
testene giver designeren, og derved give mulighed for et færdigt
produkt uden større overraskelser for designeren.
Det er muligt at foretage en målgruppeanalyse allerede inden produktudviklingen
igangsættes, for derved hav en idé om hvordan udformningen bør være.
Denne kan udføres som kombination af en teoretisk analyse og en
brugertest, som sagtens kan udføres mens produktet kun er på skitseplanet
eller i en beta-version.
Det kan sagtens lade sig gøre at vise en skitse (evt. håndtegnet
på almindeligt A4-papir) til repræsentanter for målgruppen, for
at høre deres mening om konceptet og lytte på deres gode ideer.
Er der detaljer som ikke er tydelige på skitsen, indikere det at
der er områder der ligger målgruppen på sinde og som derfor bør
have ekstra opmærksomhed. Det kan også være tilladeligt at tilknytte
skitsen enkelte forklaringer. hvis denne er for ufuldstændig til
at få nogle brugbare inputs fra respondenten.
Især interaktive multimedier (herunder netmedier) kræver særlig
lydhørhed over for målgruppen, da disse ellers risikerer ikke at
kunne navigere i mediet, hvilket ofte er essentielt for brugen.
Det kan eksempelvis være nogle ikoner som designeren synes er meget
klare og tydelige, men som testpersonerne ikke forstår, misforstår
eller direkte overser som et aktivt element på skærmen.
Interaktive multimedier
Inden for interaktive multimedier, og herunder især netmedier,
er der lagt særlig megen energi i forskningen, udfra klassiske teknokratiske
metoder, blandt andet Fordi disse medier stiller nogle særlige krav
til brugeranvendeligheden, da ”læseren” sættes i stand til at modtage
mange forskellige medietyper på en og samme tid (multimedie), samtidig
med at denne kan gives frihed til selv at foretage valg i forløbet
(interaktivitet).
Interaktiv multimedier er ofte meget bekostelige at udvikle, og
samtidigt er Internettet en distributionsform, der giver en særdeles
stor målgruppe adgang til informationer.
Derfor kan der argumenteres for at brugertest er endnu mere påkrævede,
for at sikre at ikke blot budskabet, men også funktionaliteten
er forståelig for målgruppen.
Typisk vil en brugertest have en større grad af troværdighed, jo
flere testpersoner der er indgået i testen, hvilket især gælder
for den kvantitative form, hvorfor der udføres store og bekostelige
brugertest på mange store kommercielle kommunikationsprodukter.
Forskning indenfor brugervenlighed med hensyn til netmedier, har
dog vist at det kan nytte med mindre omfangsrige undersøgelser [Nielsen,
1994]: Det er muligt at få overblik over op til 75% af de funktionelle
”fejl” på et større netmedie, ved blot at lade 4-6 personer indgå
i brugertesten, hvilket selvfølgeligt er langt billigere end undersøgelser
med flere tusinde testepersoner.
Tag ikke fejl: Jo flere måleobjekter der indgår i en undersøgelse,
jo flere fejl vil der komme op til overfladen (alt andet lige),
men det er blot ikke så rentabelt, set ud fra en c/b-ratio (cost/benefit
= forholdet mellem udgifter og målbar effekt).
Dette er med udgangspunkt i brugervenligt skærmdesign, som har
nogle rent praktiske funktionaliteter, som bare skal virke, men
det kan godt bruges som argument far at en lille produktafprøvning
er bedre end slet ingen – uanset produktets karakter eller medium.
Top-Ti ønskede svar
Hvad der især er interessant at finde svar på ved brugertest af
kommunikationsmedier generelt, vil være at sikrer at budskabet opfattes
af modtageren (målgrupperepræsentanterne) som det var tiltænkt af
afsenderen, med den ønskede effekt til følge.
For at undersøge dette vil det være godt med spørgsmål, der svarer
på følgende forhold, hvor samme spørgsmål kan gentages, gående fra
mere generelle indtryk til enkeltdetaljer:
- Hvad er testpersonens erfaringer med lignende medier?
- Er testpersonen tilfreds med mediet?
- Hvad er forhåndsindstillingen til emnet?
- Hvad er førstehåndsindtrykket af produktet?
- Hvad forventes af meningen med produktet?
- Hvilket budskab ser testpersonen i produktet?
- Er budskabet klart & tydeligt?
- Hvordan lever det op til forventningerne?
- Hvordan falder produktet i testpersonens smag & behag?
- Giver det testpersonen lyst til at foretage sig yderligere?
Disse punkter kan/bør selvfølgeligt være vejledende, og vægtes
og bøjes alt efter medium, budskab, målgruppe, interviewsituation
med mere.
Ved interaktive medier skal der desuden lægges vægt på funktionaliteten,
hvor hvert enkelt element bør kunne stå alene, uden yderligere forklaringer,
hvorfor punkt 3-8 kan/bør gentages for hvert enkelt aktive element
i det interaktive medie.
Hvordan selve brugertesten skal udformes – rent praktisk - er afhængigt
af produktets beskaffenhed i forhold til budskab, medium, målgruppe
og så videre og vil i vid udstrækning blive baseret på undersøgerens
viden, erfaringer og rygmarvsfornemmelser.
Kilder
Cheesman, Robin & Arne Thing Mortensen; Om målgrupper, Kommunikation,
RUC, 1998
http://www.komm.ruc.dk/netpub/OM/Framed/
Kvale, Steiner; Om tolkning af de kvalitative forskningsinterviews,
Kommunikation Modul 1 E.98, RUC, 1998
Molich, Rolf et al: Webrapport, Instituttet for Informatiosnteknologi.
Danmarks Tekniske Universitet. Lyngby. Januar 1998-2001.
http://www.dialogdesign.dk/tekster/netrapport98.pdf
http://www.dialogdesign.dk/tekster/netrapport99.pdf
http://www.dialogdesign.dk/tekster/netrapport00.PDF
http://www.dialogdesign.dk/tekster/webrapport2001.pdf
Nielsen, Jakob; Alertbox, UseIt, 1993-2002
http://www.useit.com/papers/guerrilla_hci.html
http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_evaluation.html
http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html
http://www.useit.com/papers/heuristic/inspection_summary.html
http://www.useit.com/papers/heuristic/learning_inspection.html
|