Læsbarhed

For at vurdere sværhedsgraden af en tekst, er der med tiden udviklet forskellige siplificierede beregningsmetoder, hvoraf langt de fleste udelukkende tager højde for kvantitative forhold i tekstens opbygning – ikke hvilke slags ord der er benyttet.

I faglige og/eller tekniske tekster er der typisk brugt et ordvalg, der kræver kendskab til emnet på forhånd, hvilket er en yderligere parameter der bør tages højde for.

Disse overvejelser er af udpræget kvalitativ form, og vil ikke blive behandlet i nærværende tekst.

LIX

Normalt måles en tekst i LIX (læsbarhedsindex), som giver et fingerpej om hvor svær/let teksten er at læse. LIX er den klassiek målemetode i dansk.

LIX udregnes som følger;

...hvor x er antal ord, y er antal hele sætninger og z er antal ord på mere end 6 bogstaver i teksten.

Udfra LIX-tallet kan tekstens sværhedsgrad findes ift. generelle udgivelser:

Alternativt kan en anden (mindre matematisk defineret) metode bruges;

• Tæl antallet af ord i alt
• Tæl antallet af lange ord (7 eller flere bogstaver)
• For at regne ud, hvor mange procent af ordene, der er lange ord, skal følgende regnestykke løses: lange ord gange 100 delt med antal ord i alt
• Tæl antallet af punktummer
• For at finde den gennemsnitlige sætningslængde skal følgende regnestykke løses: Det samlede antal af ord delt med antal punktummer
• Tallene fra pkt. 3 og 5 lægges sammen og resultatet bliver et LIX-tal.

Bruger du MS Word som tekstbehandler, kan en LIX-tæller downloades fra Søren Storm på; http://home3.inet.tele.dk/storm/bedreword/lixberegning.htm.
Der kan opstå problemer ved installation under NT/winY2K, og Lixberegningsdelen virker kun under WinWord 2000+, ligesom troværdighed af programmets beregninger må pålægges udbyderen; Søren Storm Hansen.
Melder installationsprogrammet, at der mangler en fil - msvbvm60.dll - kan denne hentes ved klik her. Filen skal Upakkes vha. WinZip til mappen c:\windows\system, c:\windows\system32 eller c:\winnt\system32 alt efter styresystem.

LOP

En anden metode er LOP (Lange Ord pr. Punktum), som er en enklere metode til at måle, hvor svær en tekst er at læse.
Metoden svarer til at måle LIX, men er ikke så besværlig, når den skal gøres det i hånden.

Man 'lopper' sin tekst ved at tælle antallet af lange ord pr. sætning. Det vil sige ord på syv bogstaver eller mere og dividere antallet af lange ord pr. sætning med antallet af sætninger i alt.

LOP kun på løbende tekst. Overskrifter, billedtekster, opremsninger med pinde og lign. springes over.

Tal, forkortelser og tegn regnes som ord:

• 1979 er et langt ord, 1/5 (en femtedel) er et langt ord og 3,41 er et langt ord.
• Forkortelser bedømmes efter udtalen (og lign. = og lignende), og ord med bindestreg regnes som ét ord.
• Tegn bedømmes også efter udtalen. % og § er begge lange ord.

Loptallet vurderes på en skala fra 1 til 8:

MS screentext

Angiveligt har Microsoft udviklet en lignenede metode til beregning af teksters sværhedgrad, specielt rettet mod tekster på skærm.
Det har ikke til dato været muligt at finde konkrete facts om denne metode...

Desuden;

Husk altid at en tekst - på lige fod med alle andre former for formidling - skal være målgruppeorienteret, dvs. udformet således at teksten er på et niveau som de(n) forventede læser(e) kan kapere uden at føle sig "set ned på"!

En klassiker er "kancellistil" som er en sprogbrug som de fleste kender fra lovtekster. Ordet kommer også af "kongens kancelli" - datidens regeringskontor. Det er en sprogform der ligger meget langt fra vores talesprog, og derfor er den uvant for os - de fleste bruger deres talesprog mere end deres skriftsprog. Kancellistil er kendetegnet ved lange sætninger.
Formålet med kancellistil er at skabe en upersonlig og utvetydig stil. Det betyder dog at der skal mange opremsninger til, før end de mange forbehold i lovgivningen er afgrænset.
Kancellistil kan i dag mest betragtes som et fagsprog. Jurister kan altså godt bruge kancellistil til hinanden - på samme måde som unge kan udvikle et gruppesprog, der holder sammen på gruppen, og som man må lære for at blive optaget i gruppen.

Problemet med specialiseret progbrug opstår først når formidleren skal til at henvende sig til andre, som ikke kender og er vant til pågældende sprogbrug. Derfor skal målgruppen - ikke afsenderen - altid være grundlaget for en teksts sværhedsgrad og valg af sprogbrug!

Her er den korte vejledning fra IT- & Telestyrelsen om "Svært og indforstået fagsprog" en OK indførelse i problematikken [http://www.netsteder.dk/raad/netsprog/netsprog.html].

Det kan anbefales at se på flg. ressourcer:

• IT- og Telestyrelsen - Vejledninger: Netsprog, Fagsprog; http://www.netsteder.dk/raad/netsprog/fagsprog.html#test
• ELKAN; http://www.elkan.dk/lixtal.asp
• Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu; http://www.fiduso.dk/
• Retorik – Skriv så det passer til skærmen; http://www.rhetor.dk/rm/artikler/Skrivskrm.html