Matematik B, 1.år
Verden er jo ikke lavet om på en nat - eller snarere en sommerferie
- og det gælder heller ikke for nye 1.års studerende
i Matematik: For blot et par måneder siden var I elever i
grundskolen og nu skal de næste tre år bruges til at
forberede Jer på en videregående uddannelse, højst
sansynligt inden for naturvidenskaberne.
Matematik B er et væsentligt grundlag i denne forberedelse,
og skal være gennemført for at kunne forsætte
på A-niveau samt minimalt adgangskrav til næsten alle
naturvidenskabelige vidergående uddannelser. Det er altså
en grundsten og samtidig et stort fag med mange timers undervisning
plus meget selvstændigt arbejde (lektier). Ingen kommer sovende
igennem.
I Undervisningsministeriets Bekendtgørelse
om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen
(htx-bekendtgørelsen), Bilag 8 for Matematik B kan der læses hvad
der forventes lært & forstået iefter forløbet.
Opmærksomheden henledes på, at undervisningen forløber over 2 år,
hvorfor det ikke er det hele der skal klares i 1.kl. Der stiles
efter 30-40 afleveringsopgaver fordelt over de to år, svarende
til små opgaver pr. skoleår.
Enkelte opgaver vil dog blive slået sammen til større
projektopgaver og vil derfor løbe over flere uger end normalt
- hovedsageligt på 2. år. Disse projektopgaver udvikler
sig til egentlige matematikprojekter, således at elever vil
være rustet til at gennemføre projekter med tilhørende
rapporter, ex.vis ifm. IT-eksamen i Matematik B efter 2.år.
Udover sædvanlige fagdidaktiske overvejelser mht. kronologi
og metoder, er emnernes placering i tidsplanen
i vid udstrækning et forsøg på at tilgodese de
øvrige naturvidenskabelige fag - fysik, biologi & kemi
- hvorfor bl.a. vektorer og logaritmer/eksponentialfunktioner optræder
relativt tidligt.
Herved er det forhåbningen at at emner såsom statisk-
& dynamisk mekanik, kapacitorer, populationsanalyse m.fl. vil
kunne gennemgås med de fornødne matematiske vørktøjer,
og der således vil være en tættere forbindelse
påtværs af fagene.
Det vil blive taget alvorligt at Bekendtgørelsen nævner,
at "Edb-programmer og graflommeregneranvendes i den daglige undervisning
med henblik på at styrke læreprocessenog visualiseringen samt som
hjælpemiddel til løsning og dokumentation", hvorfor der levnes plads
i tidsplanen til at lære anvendelsen af disse værktøjr.
Desuden vil Skolekom være et benytte medium til kommunikation
mellem elever & underviser.
Disse sider på Internettet vil løbende blive opdateret/justeret,
hvorfor det er den enkelte elevs ansvar at holde sig ajour med hvad
vi laver for tiden. Dette vil sige, at det aldrig er OK at
"have glemt opgaven i skolen" eller andet steds, eller
ikke at vide hvad der skal foregå i undervisningen, ex.vis
ifm. ferie eller sygdom.
Det kan varmt anbefales at benytte sig af lektiecaféen,
hvor både undervisere og 3.års studerende vil være
en god hjælp til lektierne.
Der vil være mulighed for fælles indkøb af lommeregnere, til fordelagtige
priser: Dette koordineres af skolen de første dage af skoleåret.
Jakob Gudmandsen
|