gud på akira-serveren

  <<  
 

gud på akira-serveren

  Tidsplan | Vejledninger | Litteratur | Opgaver | Bekendtgørelsen | Studieretningen
 


Index

S&K
KommIT C, 1.b
KommIT A, 1.c
KommIT A, 2.a

Ressourcer

HTX-Køge
HTX-Web
EUC-web
EUC-Sjælland

Elevportal
Lærerportal

 

Kommunikation/IT A

forår 2006 - 2008 ifm. Medielinien

Kommunikation/IT A vil forløbe over 2½ år med ialt 285 timers undervisning, jævnt fordelt over de 5 semestre.

Kommunikation/IT vil, udover fagets særfaglige indhold, foregå i tæt samarbejde med Engelsk A (335 timer) og Mediefag C (75 timer i 5. & 6. semester) som tilsammen udgør Medielinien.
Desuden vil der foregå et særdeles tæt samarbejde med Dansk A (260 timer), som indeholder en lang række faglige kompetencer, der vil være yderst nyttige ifm. formidling i både tekst og billeder - herunder forksllige analysemetoder der ligeledes forekommer på Kommunikation/IT.

Der vil ligeledes foregå samarbejde med de øvrige fag på TGK ifm. større projektforløb og andre tværfaglige sammenhænge.

Formål

Kommunikation/IT skal bidrage til at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre videregående uddannelse.
Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring i at planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver, som involverer en IT-baseret medieproduktion med inddragelse af teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle aspekter.

Derudover er formålet, at eleverne opnår erfaring i analyse og vurdering af kommunikationsprodukter og fremmer deres bevidsthed om etik, æstetik og design, herunder betydningen for effektiv og målrettet kommunikation.

Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres kompetencer til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde.

Undervisningsform

Undervisningen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, eksperimenter, praktisk arbejde, målrettede opgaver og problembaserede projekter.

Der vil igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at arbejde med varierede kommunikationsopgaver, herunder fremføre synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en skærpelse af de faglige krav til elevens produkter, dokumentationen samt indhold og sammenhæng i elevernes argumentation og præcision. Hertil indføres akademiske krav til eksterne referencer (kildehenvisninger).

Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og dokumentation af kommunikationsprodukter.
Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af kommunikationsprodukter.

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række kommunikationsopgaver, som resulterer i et kommunikationsprodukt med tilhørende dokumentation i form af en projektrapport.

Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Design

  • grafisk formsprog og farvelære, til såvel papir som digital kommunikation, og betydningen heraf for en kommunikations gennemførelse, herunder forskellige principper og teorier for designs virkning og funktion
  • billeder og deres formsprog i forhold til såvel levende billeder som stillbilleder
  • brugervenlighed og funktionalitet
  • storyboards og flowcharts i forhold til design og planlægning af kommunikationsprodukter.
Forundersøgelse
  • målgruppeanalyse, herunder forskellige målgruppers kultur, medieforbrug og situation
  • informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning.
Produktion
  • fremstilling og bearbejdning af informationer, billeder o.l. til brug i kommunikation til såvel papir som digitale medier
  • kommunikationsmodeller, herunder forskellige interaktionsformer og -principper i forhold til den givne kommunikation
  • forskellige distributionssystemer, deres opbygning, tekniske komponenter og muligheder.
Udtryksformer
  • forskellige journalistiske og fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter. Metoder
  • kvantitative og kvalitative analysemetoder
  • praktiske metoder til systemudvikling og projektledelse.

Dette medfører et undervisningsforløb opdelt i tre "søjler" (strukturering af projektarbejdet, kommunikationsteori samt praktisk udformning af kommunikationsprodukter) ved en progression som skitseret herunder.

Overordnet plan for Kommunikation/IT A

Semester Medielinien Strukturering Kommunikationsteori Praktisk anvendelse
2. f06 Tekstuel fremstilling Projektstruktur/rapport.
Formalia.
Informationssøgning.
Målgruppeundersøgelse & -analyse.
Kvantitative og kvalitative analysemetoder.
Kommunikationsplaner.
Journalistiske og fortælletekniske modeller.
3. e05 Billeder & layout Analysemetoder.
Markedsforhold.
Politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst.
Budskab & udtryksmidler.
Planlægning & styring af kommunikation.
Grafisk formsprog.
Billedsprog.
4. f07 Interaktive multimedier Juridiske og etiske aspekter. Design til skærm.
Brugervenlighed.
Interaktions- og mulitmediedesign.
5. e07 Netmediedesign Fremstilling & præsentation.
Retorik.
Mediehåndtering.
Distributionssystemer.
Brugertests.
Netmediedesign.
6. f08 Eksamensprojekt
Portfolio.
Opsamling. Opsamling. Opsamling.

Denne plan er forløbig (pr. aug '06) og en overordnet plan for medielinien kan findes her.
Det må dog forventes at der løbende vil forekomme ændringer og justeringer, ligesom tidsplanen ikke er på plads endnu og vil kunne afvige noget under forløbet.

Evaluering

Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio (på lige fod med Grundforløbet), som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren.

I forbindelse med afslutningen af hvert forløb evalueres elevernes præstationer.
Evalueringen gennemføres ved projektfremlæggelse med opponenter og gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover.
Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

jagu

 

 
Opdateret:

©   epost til læreren
^