Opgaver fra

Grund­kursus i sprog og kom­muni­kation, HAB 1A (46.2), Forårssemester 2001

 

Meningen er at alle ud over den krævede 80% tilstedeværelse (dokumenteret ved aflevering af feedbackark) løser én skriftlig opgave. Her følger en liste over alle opgaver. Til nogle af opgaverne kræves der en analysetekst, som ikke er lagt på nettet; den kan hentes (i kopi) hos kursussekretær Birgit Bech, hus 46.2.

 

Meningen er at opgaverne besvares nogenlunde fyldestgørende. Det kommer ikke så meget an på besvarelsens længde, men på at spørgsmålet er besvaret. Som tommelfingerregel kan man sige, at ca. 3 sider er en fornuftig længde af besvarelsen, hvis man arbejder alene. Grupper på 2 studerende skriver 4½-5 sider, grupper på 3 studerende 6-7 sider.

 

 

 

Opgave efter seancen den 19. februar 2001

 

Den schweiziske forfatter Peter Bichsel skrev i 1969 en samling af korte fortællinger, Kinder­geschichten (Neuwied og Berlin, Luchterhand-Verlag 1969), som også er udkommet på dansk (Børnehistorier, Gylden­dals bekassinbøger, Køben­havn 1970). Historierne kunne passende kaldes for filosofiske eller erkendelses­teoretiske; der er en historie (“Amerika gibt es nicht”/”Amerika eksisterer ikke”) som sætter et stort spørgsmåltegn ved vores naive opfattelse af hvad der findes, og hvor vi ved det fra at det findes. Historien “Ein Tisch ist ein Tisch” (eller “Et bord er et bord”) relaterer sig direkte til de Saussures tegnbegreb og hans tese om det sproglige tegns vilkårlighed (arbitrarité du signe) (sml. Malmberg s. 34, kompendium s. 6). Teksten fås også i kopi hos Birgit Bech, 46.2. Opgave 1 består i at skrive et kort essay som svarer på to spørgsmål: a) hvad er forbindelsen mellem Bichsels historie og de Saus­sures tese, og b) kritiserer Bichsel de Saussures tese om tegnets vilkårlighed, eller bare en bestemt tolkning af den?

 

Opgave efter seancen den 12. februar 2001

 

Opgave 2 tager udgangspunkt i to danske tekster, citeret efter Erik Hansen, Da lo hun så hjerteligt. København: Fremad 1989. Teksterne findes også i kopi hos Birgit Bech, 46.2. Der er noget der er galt med de to tekster, om end ikke helt det samme. Opgaven består i for hver tekst at diskutere, hvordan den er “afvigende”. Hvad afviger den fra? Er det strategiske eller konstituerende regler, der er brudt? Og hvilke regeltyper (sml. kompendium s. 16) forbryder sig teksterne imod?

 

Opgaver efter seancen den 19. marts 2001

 

Opgave 3 er identisk med ‘Opgave 2’ (især 2b. og 2c.) hos John Edelsgaard Andersen, Sproghandlinger på dansk, side 10 (kompendium s. 37).

 

Opgave 4 er taget fra Jacob L. Mey, Pragmatics, Oxford 1993, side 233ff. Mey stiller en stor mængde spørgsmål i sammenhæng med teksten, som jeg kun har citeret delvist her; I behøver ikke at besvare dem allesammen. Teksten findes også i kopi hos Birgit Bech, 46.2

 

 

Opgaver efter seancen den 26. marts 2001

 

Opgave 5 er identisk med ’Øvelse 4’ hos Jørgensen og Onsberg, ’Argumentmodellen’, s. 34f. (kompendium s. 73). Teksten til analyse findes i kompendium. Alle 4 spørgsmål skal besvares.

 

Opgave 6 Opgaven tager udgangspunkt i en leder i weekendavisen af 23. marts 2001, Voldspolitik (skrevet af A.K. = Anne Knudsen). Teksten til analyse findes i kopi hos Birgit Bech, 46.2.  Opgaven går ud på at analysere udvalgte argumentationer i denne tekst ud fra argumentmodellen (Toulmin). Prøv at komme ind på hvor overbevisende argumenterne er, og om de støtter eller måske modarbejder lederens generelle intentioner.

 

 

Opgaver efter seancen den 9. april 2001

 

Opgave 7 og 8 tager udgangspunkt i to tekster: Eva Smiths kronik ’Professorater kun for kvinder er en rigtig dårlig idé’, Politiken af 23. januar 1999, og Kirsten Drotners og Ole G. Mouritsens ’Bredere kønsmæssig balance’, Politiken af 25. januar 1999. Teksterne til analyse findes i kopi hos Birgit Bech, hus 46.2.  Når man læser begge tekster, er man måske i første omgang noget forvirret: både Smiths og Drotner/Mouritsens kronik virker umiddelbart fornuftige og overbevisende, når man læser dem hver for sig. Men de argumenterer i hver sin retning og modsiger hinanden. Eller gør de det?

Opgave 7 består i af rekonstruere argumenterne (ud fra evt. uudtalte præmisser, hjemmeler m.v.) for forfatternes forslag og i at vurdere hvilken af dem der virker mere overbevisende – eller måske, snarere, på hvilke præmisser den ene eller den anden artikel virker mere overbevisende. Det står til at formode at forskellige læser vil synes at den ene eller den anden artikel er ’fornuftigere’, hvilket igen hænger sammen med om man er enig i de uutalte præmisser bag den enkelte artikel eller ej. Hvis man ved hjælp af Toulmins argumentmodel kan klarlægge  de uudtalte præmisser bagved teksterne, kan man måske forklare hvorfor teksterne virker forskelligt på forskellige læsere.

Opgave 8 tager udgangspunkt i de samme tekster som opgave 7. Begge tekster er helt klart udtryk for en sproglig praksis i Fowlers forstand (sml. kompendium, bl. a. s. 76). Som indlæg i en debat er de klart også tænkt som del i en påvirkende (directive) sproglig praksis. Men de både genspejler og bekræfter samtidigt ideologiske indhold. Er det samme ideologi som spejler sig i begge tekster? Hvis ikke, hvad er forskellen? Fowlers ’sproglige facitliste’ (kompendium s. 78) giver måske hjælp til at afdække (ikke afsløre) den ideologiske baggrund (ens eller forskellig) i teksterne.

 

Hartmut Haberland