Opgaver fra
Grundkursus i sprog og kommunikation, HAB 1A (46.2),
Forårssemester 2001
Meningen er at alle ud over den krævede 80%
tilstedeværelse (dokumenteret ved aflevering af feedbackark) løser én skriftlig
opgave. Her følger en liste over alle opgaver. Til nogle af opgaverne kræves
der en analysetekst, som ikke er lagt på nettet; den kan hentes (i kopi)
hos kursussekretær Birgit Bech, hus 46.2.
Meningen er at opgaverne besvares nogenlunde
fyldestgørende. Det kommer ikke så meget an på besvarelsens længde, men på at
spørgsmålet er besvaret. Som tommelfingerregel kan man sige, at ca. 3 sider er
en fornuftig længde af besvarelsen, hvis man arbejder alene. Grupper på 2
studerende skriver 4½-5 sider, grupper på 3 studerende 6-7 sider.
Opgave efter seancen den 19. februar
2001
Den schweiziske forfatter Peter
Bichsel skrev i 1969 en samling af korte fortællinger, Kindergeschichten
(Neuwied og Berlin, Luchterhand-Verlag 1969), som også er udkommet på dansk (Børnehistorier,
Gyldendals bekassinbøger, København 1970). Historierne
kunne passende kaldes for filosofiske eller erkendelsesteoretiske; der er en
historie (“Amerika gibt es nicht”/”Amerika eksisterer ikke”) som sætter et
stort spørgsmåltegn ved vores naive opfattelse af hvad der findes, og hvor vi
ved det fra at det findes. Historien “Ein Tisch ist ein Tisch” (eller “Et bord
er et bord”) relaterer sig direkte til de Saussures tegnbegreb og hans tese om
det sproglige tegns vilkårlighed (arbitrarité
du signe) (sml. Malmberg s. 34, kompendium s. 6). Teksten fås også i kopi hos Birgit Bech, 46.2. Opgave
1 består i at skrive et kort essay som svarer på to spørgsmål: a) hvad er forbindelsen mellem
Bichsels historie og de Saussures tese, og b) kritiserer Bichsel de Saussures
tese om tegnets vilkårlighed, eller bare en bestemt tolkning af den?
Opgave efter seancen den 12. februar
2001
Opgave 2 tager udgangspunkt i to danske tekster, citeret efter Erik
Hansen, Da lo hun så hjerteligt.
København: Fremad 1989. Teksterne findes også i
kopi hos Birgit Bech, 46.2. Der er noget der er galt med de to
tekster, om end ikke helt det samme. Opgaven består i for hver tekst
at diskutere, hvordan den er “afvigende”. Hvad afviger den fra? Er det
strategiske eller konstituerende regler, der er brudt? Og hvilke regeltyper
(sml. kompendium s. 16) forbryder sig teksterne imod?
Opgaver efter seancen den 19. marts
2001
Opgave
3 er identisk med ‘Opgave 2’ (især 2b.
og 2c.) hos John Edelsgaard Andersen, Sproghandlinger
på dansk, side 10 (kompendium s. 37).
Opgave
4 er taget fra Jacob L. Mey, Pragmatics, Oxford 1993, side 233ff. Mey
stiller en stor mængde spørgsmål i sammenhæng med teksten, som jeg kun har
citeret delvist her; I behøver ikke at besvare dem allesammen. Teksten findes også i kopi hos Birgit Bech, 46.2
Opgaver
efter seancen den 26. marts 2001
Opgave 5 er identisk med ’Øvelse 4’ hos
Jørgensen og Onsberg, ’Argumentmodellen’, s. 34f. (kompendium s. 73). Teksten
til analyse findes i kompendium. Alle 4 spørgsmål skal besvares.
Opgave 6 Opgaven tager udgangspunkt i en
leder i weekendavisen af 23. marts 2001, Voldspolitik (skrevet af A.K. =
Anne Knudsen). Teksten til analyse findes i kopi hos Birgit Bech,
46.2. Opgaven går ud på at analysere
udvalgte argumentationer i denne tekst ud fra argumentmodellen (Toulmin). Prøv
at komme ind på hvor overbevisende argumenterne er, og om de støtter eller
måske modarbejder lederens generelle intentioner.
Opgaver
efter seancen den 9. april 2001
Opgave 7 og 8 tager udgangspunkt i to tekster:
Eva Smiths kronik ’Professorater kun for kvinder er en rigtig dårlig idé’, Politiken af 23. januar 1999, og
Kirsten Drotners og Ole G. Mouritsens ’Bredere kønsmæssig balance’, Politiken af 25. januar 1999. Teksterne
til analyse findes i kopi hos Birgit Bech, hus 46.2.
Når man læser begge tekster, er man måske i
første omgang noget forvirret: både Smiths og Drotner/Mouritsens kronik virker
umiddelbart fornuftige og overbevisende, når man læser dem hver for sig. Men de
argumenterer i hver sin retning og modsiger hinanden. Eller gør de det?
Opgave 7 består i af rekonstruere
argumenterne (ud fra evt. uudtalte præmisser, hjemmeler m.v.) for forfatternes
forslag og i at vurdere hvilken af dem der virker mere overbevisende – eller
måske, snarere, på hvilke præmisser den ene eller den anden artikel virker mere
overbevisende. Det står til at formode at forskellige læser vil synes at den
ene eller den anden artikel er ’fornuftigere’, hvilket igen hænger sammen med
om man er enig i de uutalte præmisser bag den enkelte artikel eller ej. Hvis
man ved hjælp af Toulmins argumentmodel kan klarlægge de uudtalte præmisser bagved teksterne, kan man måske forklare
hvorfor teksterne virker forskelligt på forskellige læsere.
Opgave 8 tager udgangspunkt i de samme
tekster som opgave 7. Begge tekster er helt klart udtryk for en sproglig
praksis i Fowlers forstand (sml. kompendium, bl. a. s. 76). Som indlæg i en debat
er de klart også tænkt som del i en påvirkende (directive) sproglig
praksis. Men de både genspejler og bekræfter samtidigt ideologiske indhold. Er
det samme ideologi som spejler sig i begge tekster? Hvis ikke, hvad er
forskellen? Fowlers ’sproglige facitliste’ (kompendium s. 78) giver måske hjælp
til at afdække (ikke afsløre) den ideologiske baggrund (ens eller forskellig) i
teksterne.
Hartmut Haberland