| ???? | Talsystemer, regningsarter (formaliseret viden, faste regler for processering af information) [enten rigtigt eller forkert] |
| -348–-322 | Aristoteles, logik, syllogismer |
| -330–-275 | Euklid, axiomer for geometri — formalisering af begreber (Euklids algoritme) |
| -80 (???) | Antikythera-maskinen, tandhjulsstyret indretning til beregning af astronomiske fænomener |
| ... | |
| 1623–1662 | Blaise Pascal 1642: Regnemaskine (summer af »kolonner«) |
| 1643–1716 | G.W. von Leibniz 1673: Regnemaskine m. fire regningsarter |
| 1752–1834 | J.M. Jacquard 1805: Hulkortstyret væv |
| 1797–1851 | Mary Shelley 1817: Romanen »Frankenstein« |
| 1791–1871 | Charles Babbage 1822: Differensmaskine 1833: Design af »analytisk maskine« (1855: ??? To svenskere konstrueret fungerende computer a la Babbage ???) |
| 1815–1852 | Ada Byron —> lady Lovelace Programmer til Babbage' maskine 1840, 1843: Artikler om principper for beregnende maskiner, om programmer (???hitter på ordet algoritme efter Al Khowarizmi) |
| 1815–1864 | George Boole 1854: »The laws og thought, ...« Formaliserer symbolsk logik |
| 1862–1943 | David Hilbert (formalistskole indenfor
matematikere) 1900, 1904: »Tese« for kommende århundrede: Al matematisk bevisførelse kan axiomatiseres og mekaniseres! |
| 1839–1914 | Charles Sanders Peirce Prædikatlogik, semiotik oma. oma. |
| ... læs hos Tanenbaum om div. relæ- og rørbaserede computere ... | |
| 1906–1978 | Kurt Gödel 1931: publicerer sin ufuldstændighedssætning |
| 1912–1954 | Alan Turing 1936: publicerer formel model for beregninger, viser uafgørlighed af ÈHaltingÇ-problemet 1943: central for «Colossus«-projekt (kodeknækkermaskine!) |
| 1903–1957 | John von Neuman 1946: Designer grundprincipper for arkitektur af computer med det lagrede program. (»von Neuman-maskinen«) |
| ... læs hos Tanenbaum om rør, transistorer, integrerede kredse, optimerede arkitekturer, f.eks. multiprocessorer, osv. ... | |
| 2000 | »Computer« er meget andet end noget der beregner
beregninger, Turingmaskine stadig universel for det, som omhandler beregninger. Ændrede betingelser for forståelse af »computer« - netværk/global kommunikation, multimedie-aspektet? - ekstrem kapacitet lager/hastighed - avanceret I/O, »embedded computers« - omend programsiden halter bagefter! Turingmaskinen er (og vil vedblive at være) en gyldig metafor! Behov for nye (supplerende) metaforer. |