Orientering om eksamen


Tid og sted
Onsdag den 16. juni i teorilokalet i hus 43.2.

Eksamensform
Mundtlig eksamen på baggrund af en artikel.

Udlevering af artikel
Hver eksaminand får udleveret en artikel 3 arbejdsdage inden eksamen. Udleveringen finder sted torsdag den 10. juni imellem klokken 11 og 12 på Keld Helsgauns kontor og foregår ved lodtrækning blandt 4 artikler.

Varighed
30 minutter, inklusiv votering. Bærmærk, at tiderne er en smule forskudt i forhold til den fra Eksamenskontoret udsendte plan.

Fremlæggelse
Ved eksamen fremlægger hver eksaminand den udleverede artikel. Tiden til fremlæggelse er 20 minutter. Det er vigtigt, at tiden overholdes!

Fremlæggelsen kan sammenlignes med en fremlæggelse af en artikel på en konference. Tilhørerne forventes ikke at have læst artiklen, og der bør lægges vægt på artiklens centrale punkter. En udmærket vejledning i fremlæggelse af artikler kan hentes her.

Der kan benyttes tavle, overheadprojektor og/eller dataprojektor. Hvis der benyttes dataprojektor, skal opsætningen ved eksaminationens begyndelse være velforberedt, så den kan foretages hurtigt. Der vil være en pc i eksamenslokalet til formålet.

Bedømmelse
Ved bedømmelsen vurderes den studerendes faglige overblik og evne til formidling. Der gives karakter efter 13-skalaen.



Juni 2004 Keld Helsgaun