Dyreforsøg

Af Morten A. Larsen, studerende ved Roskilde Universitetscenter
(B. Sc. Molekylærbiologi og filosofi).

Hvis du ikke bryder dig om dyreforsøg inden for undervisning, så behøver du ikke stå alene med problemet.
Forfatteren til denne hjemmeside har gennem en årrække arbejdet for alternativer til dyreforsøg i undervisning og retten til at nægte at deltage i dyreforsøg af samvittighedsgrunde.

Alternativer til dyreforsøg

Dyreforsøg udføres med det formål at skaffe viden omkring dyr: anatomi, fysiologi, påvirkelighed af forskellige stoffer, etc. Inden for undervisning gælder det særlige forhold, at resultaterne som regel er kendt på forhånd, da eksperimenterne har været udført mange gange før. Alternativer til dyreforsøg simulerer eller på anden måde gengiver resultater fra dyreforsøg, men uden at flere dyr lider.

Læs kort artikel om alternativer til dyreforsøg:

Morten A. Larsen (1995): Alternativer til dyreforsøg (Politiken 14.08.1995).

Links

InterNICHE - Alternativer

Litteratur

Nick Jukes & Mihnea Chiuia (2003): from Guinea Pig to Computer Mouse. 2nd edition.
from Guinea Pig to Computer Mouse (Engelsk/Download)

Clemmedson, Cecilia: Alternativa Metoder till Djurförsök.
Kompendium om alternativer til dyreforsøg (Svensk/Download)

Computersimulation

Computersimulation er et af de mest anvendte alternativer til dyreforsøg, og bruges f.eks. inden for: anatomi, fysiologi og farmakologi. Programmerne er efterhånden blevet ret realistiske. Ligesom fly-simulatorer er blevet uomgængelige i pilotuddannelsen, kan computersimulation komme til at spille en væsentlig rolle for de studerendes forståelse af biologien.

En særlig fordel ved computersimulation er, at de studerende kan foretage gentagelser af forsøgene, uden det koster flere dyreliv.

Links

Thieme - Virtual Physiology (Tysk Version)

SimNerv (Engelsk Version)

AV-teknologi (dvd/powerpoint)

"Et billede kan sige mere end tusind ord."

De studerende kan lære om dyreforsøg ved at læse om dem, eller selv prøve at udføre forsøgene. Men der findes også en mellemting, og det er at overvære forsøgene på film. I mange tilfælde er det min påstand, at film kan give de studerende en tilstrækkelig forståelse af dyreforsøgenes faglige indhold.
Mange dyreforsøg og dissektioner er "foreviget" på film, og fordelen er ligesom med computersimulation, at de studerende kan se dem igen og igen.

Links

IWF - Wissen und Medien gGmbH

Litteratur

Universities Federation for Animal Welfare. British Universities Film and Video Council: Animals in Science Teaching. A Directory of Audio Visual Alternatives, 1998.

UC. DAVIS. School of Veterinary Medicine. Videotapes. A Catalog of Instructional Programs for Rent and Purchase, 1995.

Modeller/attrapper

I stedet for at aflive dyr til dissektionsøvelser findes der plastikmodeller af de fleste almindelige dyr: frø (Rana esculenta), fisk, høne, regnorm, (Lumbricus terrestris), søstjerne (Asterias), bi (Apis mellifica), m.fl. Anatomiske modeller giver en rumlig forståelse af organernes placering. I tilfælde af små dyr, giver modellerne muligheden for at gå op i skala. Modellerne præsenterer den anatomiske viden på let overskuelig facon. Til gengæld opnås ikke noget realistisk indtryk af at skære i døde dyr. Anatomiske modeller kan derfor med fordel suppleres med: computersimulation, dissektions-film, plastinerede dyr og "naturligt afdøde dyr".

Links

Carolina - Biological Supply Compagny (USA)

Adam, Rouily (England)

Attrapper kan spare dyr for lidelse og død, når veterinærstuderende o.a. skal lære forskellige procedurer: injektion, indsættelse af kateter, sy, m.m.

Links

Koken rat (1)

Koken rat (2)

"Naturligt afdøde dyr"

I Danmark aflives hver år hundredevis af dyr, f.eks.: krabber, fisk, fugle, frøer og rotter, for at biologi-studerende kan øve sig på at lave dissektioner. Jeg vil imidlertid tillade mig at sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at aflive sunde og raske dyr til dette formål.

Læs mere om brug af naturligt afdøde dyr: Den norske dyrlægestuderende Siri Martinsen og Educational Memorial Program (USA): Brug naturligt afdøde dyr.

Plantemateriale

Dyr og planter har en del grundlæggende livsprocesser tilfælles, hvilket betyder at mange biologiske principper kan illustreres ved brug af plantemateriale. Derfor bør det undersøges om der kan spares dyreliv ved i stedet at udføre et tilsvarende forsøg på plantemateriale.

Her skal nævnes to eksempler:

Biokemi (mitochondrie respiration)

Et klassisk biokemisk forsøg er undersøgelse af cellerespiration med mitochondrier præpareret fra frisk rottelever. Hertil aflives unødigt forsøgsdyr. Mitochondrier kan i stedet præpareres fra planter, f.eks. kinaradis (Raphanus).

Toksikologi (Allium test)

Læren om giftstoffers virkning på biologiske systemer er ikke nødvendigvis ensbetydende med brug af forsøgsdyr. Almindelige spiseløg (Allium cepa L.) kan benyttes til at undersøge en testopløsnings påvirkning af generel vækst og mutagen effekt (kromosom forandringer).

"Allium testen er en test, der kan vise kromosommutationer, som kan ses i lysmikroskop. Allium testen anvender almindelige spiseløg af arten Allium cepa, som bringes til at slå rødder i de opløsninger man vil teste. De yderste rodspidser præpareres, anbringes på objektglas og farves. Derefter kan man undersøge cellerne og tælle antallet af anafase-celler med kromosomfejl."

Citat fra Jette Rank, professor Tek-Sam, Roskilde universitetscenter: "Arrangementer på RUC NAT-dag".

Links

AQUATOX 2000 (Beskrivelse af Allium testen, inkl. foto)

INVITTOX (ECVAM SIS)

Celle- og vævskulturer

I stedet for at teste virkningen af et stof på forsøgsdyr (In Vivo), kan stoffet testes i reagensglassystemer (In Vitro). Hertil er der blevet udviklet cellekulturer af mange af de forskellige celletyper, der findes i kroppen. Derudover kan stoffet testes i relation til: kropsvæsker, signalstoffer, enzymatisk nedbrydning, etc.

En af fordelene ved at teste In Vitro, er at der kan benyttes celler fra mennesker. Herved undgås de principielle store problemer ved at overføre resultater fra forsøgsdyr til mennesker. Til gengæld vil selv det bedste reagensglassystem aldrig blive det samme som en test i en kompleks levende organisme.

Jeg har selv prøvet at arbejde lidt med cellekulturer i mit uddannelsesforløb. Det drejede sig om et projekt, hvor jeg skulle teste virkningen af et galaktolipid på en cellekultur af human tyktarmskræft (DLD-1). Personligt synes jeg det var meget spændende, og kan kun anbefale cellekulturer og In Vitro arbejde til de af mine medstuderende, der ikke bryder sig om dyreforsøg.

Ames testen - punktmutationer

Mikroorganismer kan i nogen sammenhæng erstatte brugen af dyreforsøg til undersøgelse af kemiske stoffers mutagene effekter.

"Ames test, er en bakteriemutagen test til påvisning af punktmutationer. Til denne test anvendes forskellige mutanter af Salmonelle typhimurium NT2. Alle teststammerne har en mutation i et histidin gen, som gør at de ikke kan vokse uden tilsætning af histidin til vækstmediet. Udsættes teststammerne for mutagene stoffer fra f.eks. vejstøv kan de tilbagemutere til vildtypen, og vil herefter kunne vokse på minimalmedier uden histidin. Nogle kemiske stoffer er mutagene i sig selv (direkte mutagene), mens andre stoffer kræver en aktivering ved hjælp af metabolske enzymer, som specielt findes i leveren hos dyr og mennesker, før de er mutagene (indirekte mutagene stoffer). Da bakterier ikke har de samme metabolske enzymer som dyr og mennesker, tilsættes et metabolsk aktiveringssystem, som oftest et rottelever homogenat. En standardtest udføres med 5 forskellige Salmonelle typhimurium stammer, både med- og uden rottelever homogenat. Ames test er en af de bedst dokumenterede mutagentests og testen indgår i stort set alle testbatterier til godkendelse af kemiske stoffer.

Kilde: BIOPROs hjemmeside.

Non-invasive metoder

En række biologiske undersøgelser kan foretages uden det er nødvendigt at stikke med nåle eller udføre operative indgreb på dyrene.

Her følger nogle få eksempler:

  1. Fysiologi (stress): pulsmåling ved eksterne elektroder og telemetri (Gedir 2001, Coelho 2000 og Vincent 1997)
  2. Reproduktionsbiologi: steroid analyse på urin og fæces (Cutis 2000 og Garnier 1998)
  3. Toksikologi: analyse for giftstoffer i hår (Schramm 1997)

Myografen

Derudover må nævnes et spændende apparat: "myografen", som jeg selv har haft mulighed for at afprøve. Anbringes en finger i myografen og påhæftes et par klæbeelektroder, kan man udføre ufarlige og smertefrie muskel- og nervefysiologiske eksperimenter på ens egen krop. Dette giver en meget direkte oplevelse af "dyrisk elektricitet".

Beskrivelse fra InterNICHEs hjemmeside:

Wolfgang Kuck (opfinderen):“A hundred or more years ago, when the experiments with the nerve and muscle of the frog started, is a long time in the past, and now hi-tech equipment exists, delivering the same or better quality, without using animals.The Myograph describes the interaction between the nerve and muscles, and documents the results of each test as an answer to a specified stimulus. The test person fits their right hand in the apparatus, and must find the correct position for the EMG connections,for the power sensor, and so on. Then they must find the correct position for the stimulating electrode. On the computer, the menu offers eight experiments. When you have made your choice then you can optimise all the parameters for very good experiments in this section. The experiments work automatically. In the computer program evaluation you have the possibility to analyse the complete results of all the reactions of your body. The results are absolutely identical between biological use of a dead frog and human self-testing with the Myograph.”

Kilde: http://www.interniche.org/video_txt.htm.

Links

Competence Center Noninvasive Medical Measurements (Sverige)

Saving Wildlife - A New Non-Invasive Technique to Survey Ocelots (USA)

Litteratur

Gedir, J.V. (2001): A non-invasive system for remotely monitoring heart rate in free-ranging ungulates. Animal Welfare. 10. 81-89

Curtis, Deborah J. et al (2000): Non-invasive monitoring of reproductive status in wild mongoose lemurs (Eulemur mongoz). Reprod. Fertil. Dev. 12. 21-29.

Coelho, Flávio og Carlos C. Amaya (2000): Measuring the hearth rate of the spider, Aphonopelma hentzi: a non-invasive technique. Physiological Entomology. 25. 167-171.

Garnier, J.N. et al (1998) Non-invasive diagnosis of pregnancy in wild black rhinoceros (Diceros bicornis minor) by faecal steroid analysis. Reprod. Fertil. Dev. 10. 451-458.

Schramm, K.W. (1997): Hair: A Matrix for Non-invasive Biomonitoring of Organic Chemicals in Mammals. Bull. Environ. Contam. Toxicol. 59. 396-402.

Vincent, I.C. og R.A. Leathy (1997): Real-time Non-invasive Measurement of Heart Rate in Working Dogs: a Technique with Potential Applications in a Objective Assessment of Welfare Problems. The Veterinary Journal. 153.2.179-184.

Positive experimentation

Klassiske dyreforsøg fokuserer på begrænsninger (biologiske fejlfunktioner), mens positive experimentation beskæftiger sig med mulighederne i det sunde dyreliv.

3 Kriterier for Positive experimentation

  1. Forsøget skal bidrage til dyrets selv-nydelse
  2. Forsøget skal bidrage til dyrets selv-udfoldelse
  3. Forsøget skal respektere dyrets formål
Hvor alternativer til dyreforsøg bestræber sig på at minimere lidelse, søger positive experimentation fremme at livskvaliteten ved at opstille nye formål for biologiske forsøg. Analogier til positive experimentation findes bla. inden for lægevidenskab: (Mansfield 1988, Peckham experimentet) og psykologi: (Maslow 1958).

Læs mere om positive experimentation:

Morten A. Larsen (2002): Fremtidens biologi; Morten A. Larsen (1997): Looking to the future.

Links

The Jane Goodall Institute; The Chimpanzee and Human Communication Institute; Friends of Washoe; The Gorilla Foundation; The Alex Foundation; Interspecies com ...; Operant conditioning - Let’s ask the animals (video); Operant conditioning - PETA (video); The Scientific & Medical Network; The Pioneer Health Centre Ltd

Litteratur

Maslow, Abraham H. (1962): Toward a Psychology of Being. D. Van Nostrand Compagny, Inc.

Mansfield, Peter: The Good Health Handbook. Help Yourself Get Better. Grafton Book, 1998.

Samvittigheds-indsigelse

Hvert år må studerende opgive at fuldføre deres uddannelse inden for biologi og beslægtede fag, fordi deres samvittighed forbyder dem at deltage i obligatoriske dyreforsøg. Jeg har selv måttet forlade miljøbiologiuddannelsen to gang som dyreforsøgsnægter: Odense universitet 1995 og Roskilde Universitetscenter 2002.

Hvis du vil læse mere om min personlige sag, kan du klikke dig ind på nedenstående artikler:

Bloddåb på biologi; Fremtidens biologi; Dyreforsøg; Animal machines; Dyreforsøg svigter humaniteten; Dyreforsøgsnægter forlader universitetet; Farvel til Morten - og til diskussionen; Universitetet er stivnakket; System og samvittighed; Konsekvensen av Samvittighet ...; Han vil være biolog men uden at skære i dyr; Morten nægter at skære i dyr; Unødvendige dyreforsøg; Er dit studie dyrevenligt nok?; Dyreven nægtes fri proces; Dyreven taber sag mod staten; Fynsk-dyreven tabte sag; Biologien som vampyr; Dyreforsøgsnægter; Morten dyreforsøg afvist; Iøvrigt mener jeg

Links

Her kan du læse om andre dyreforsøgsnægtere: InterNICHE - Conscientious Objection.

Litteratur (Samvittigheds-indsigelse)

Knight, Andrew (2002): Learning Without Killing - a Guide to Conscientious Objection (kan downloades fra InterNICHE's hjemmeside)
Learning Without Killing - a Guide to Conscientious Objection (Download).

Bundesverband SATIS e.V. (Hrsg.): Über Leichen Zum Examen? Tierversuche im Studium. Ein Diskussions - und Arbeitsbuch, 1993.

Litteratur (Dyreetik - anbefalet læsning)

Singer, Peter (1975): Animal Liberation : a new ethics for our treatment of animals.

Ryder, Richard (1975): Victims of Science : the use of animals in research.

Regan, Tom (1983): The Case for Animal Rights.

Midgley, Mary (1986): Animals and Why They Matter.

Rollin, Bernard E. (1998): The Unheeded Cry : animal consciousness, animal pain, and science.

Finsen, Susan: Sinking the Research Lifeboat. Journal of Medicine an Philosophy. 1988. 13. 197-212.

Galleri

Har man beskæftiget sig tilstrækkelig længe med dokumenter om dyreforsøg, er der en fare for at glemme, hvad det i virkeligheden drejer sig om.
Hvorvidt et dyreforsøg skal udføres eller ej, er ikke kun et spørgsmål for rationelt tænkende videnskabsfolk. Vi har alle retten til at forholde os til det med hjertet og vores følelser.

Her kan du finde flere billeder af dyreforsøg:

InterNICHE´s galleri.

Mere horrible dyreforsøg findes her (Advarsel ikke for børn!):

Hidden Crimes - Photographic exhibition on vivisection.

Gæstebog

Velkommen til min gæstebog. Skriv gerne en lille hilsen.

Kontakt

Morten A. Larsen
Geddesøparken 44
4220 Korsør
E-mail: mortenl@ruc.dk

Links

Internationale dyreværnsforeninger

InterNICHE

Danske dyreværnsforeninger

Forsøgsdyrenes Værn

Dyrenes Beskyttelse

Komiteen mod Dyreforsøg

Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder

SEBD - Studerende for Etisk Behandling af Dyr

Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden dyreforsøg

Udenlandske dyreværnsforeninger

Norge

NOAH – for dyrs rettigheder

Sverige

Stiftelsen Forskning utan djurförsök

England

FRAME - Fund for the Replacement of Animals in Medical Experiments

UFAW - Universities Federation for Animal Welfare

BUAV - British Union for the Abolition of Vivisection

Animal Aid

DLRM - Doctors and Lawyers for Responsible Medicine

Tidligere:

DBAE - Doctors in Britain against Animal Experiments

Tyskland

SATIS - Studentische Arbeitsgruppe gegen Tiermissbrauch im Studium

Ärtze gegen Tierversuche e.V.

USA

The humane Society of the United States

PCRM - Physicians Commitee for Responsible Medicine