![]() |
Jesper Ryberg Professor
i etik og retsfilosofi
|
| forskningsgruppen for straf og etik seminarrækken retsfilosofi filosofi og videnskabsteori på ruc |
|
|
Forskning Min forskning har igennem en årrække ligget indenfor den praktiske filosofi. Jeg har beskæftiget mig med og haft interesse for etisk teori, anvendt etik, metaetik og politisk filosofi. Endvidere har jeg forsket i dele af den moderne æstetik og har en interesse for den nyere argumentationsteori. Jeg har altid fundet det besnærende og vigtigt at behandle presserende samfundsmæssige problemstillinger. Blandt de mere præcise emner jeg har skrevet om inden for etikken, kan derfor nævnes krig, overbefolkning, fattigdom, adoption, kunstig befrugtning, diskrimination, forskningsetik, virksomhedsetik og terrorisme. For tiden og også i de kommende år vil en væsentlig del af min forskning ligger på grænseområdet mellem etik og retsfilosofi, idet jeg beskæftiger med etiske problemer, der har at gøre med kriminalitet og straf. Blandt de centrale overordnede temaer er spørgsmålene ”hvilke handlinger bør en stat kriminalisere?” og ”hvor hårdt og hvordan bør forskellige forbrydelser straffes?”. Mere præcist er det følgende emner, jeg har beskæftiget mig med, og som jeg tillige agter at koncentrere mig om i den nærmere fremtid: straffenes hårdhed, retsfølelse, alternativ straf, proportionalitetsprincippet, genoprettende retfærdighed, kompensation til ofre, situationel kriminalitetsforebyggelse, overvågning, straf og diskrimination, den internationale straffedomstol (ICC), recidivisme, dødsstraf, selvtægt, straf og demokrati, kriminalpolitik mm. |