Engang for meget længe siden (det var vist omkring ved juletid 1968)
sad jeg sammen med Peter Ambeck Madsen, Alan Wessel og Jesper Vaupel i restaurant
"Rådhuskælderen" under Frederiksberg rådhus. Anledningen
var, at Niels Ivar Bech, direktøren for Regnecentralen, skulle underholde
damerne ved et EDB-symbosium, og han havde spurgt om ikke vi kunne finde på
noget. Vi havde en munter aften og gav fantasien frie tøjler. Resultatet
blev "EDB-styret familieliv". Det er en fremtidsfantasi, der på flere
punkter er forud for sin tid endnu den dag i dag (og måske altid!).
Teksten er gengivet så nært som muligt efter det originale manuskript,
der er skrevet på en gammeldags skrivemaskine.
EDB-styret familieliv
Terminologispørgsmål har altid interesseret mig; jeg mener,
at man så vidt muligt bør oversætte fagtermer til dansk.
Da jeg for nogle år siden, sammen med professor Chr. Gram, var fagkonsulent
for Den Store Danske Encyklopædi, opstod der en vis uenighed mellem
os og redaktøren af Encyklopædien; vi ville fx kalde en datamat
for en datamat, mens redaktøren insisterede på at det hed en
computer. Set i bakspejlet er det jo redaktøren der vandt, en datamat
hedder faktisk en computer på "dansk" i dag, men jeg skrev en kronik
i Berlingske Tidende.
Kronik
I marts 1983 blev jeg udpeget som medlem af et udvalg, der skulle udrede
nogle problemer i forbindelse med statens og kommunernes overgang til EDB.
Det var en meget særpræget oplevelse for mig, der ellers aldrig
havde bevæget mig i det offentliges cirkler. Op til udvalgets sidste
møde skrev jeg et eventyr om mine oplevelser i udvalget. Desværre
blev jeg syg da eventyret blev fremlagt (som om det var et sagsdokument) på
udvalgets sidste møde, men ad omveje har jeg senere hørt at
det faktisk havde lettet den ellers ret trykkede stemning i udvalget. Så
gjorde jeg da lidt nytte trods alt.
EDB'en og skatteadministrationen
Engang i 1982 skrev jeg et læserbrev i Ingeniørens ugeblad
om det mærkelige fænomen at de første sider i en godt brugt
logaritmetabel altid er mere snavsede end de sidste (det var den gang man
endnu brugte logaritmetabeller). I forrige nummer af bladet var der en der
havde foretaget nogle empiriske undersøgelser, og til sin store overraskelse
havde fundet, at det var mere sandsynligt at et tilfældigt valgt flydende
og normaliseret tal (det er sådan nogle som jordens masse, Avogadros
tal og Plancks konstant) begynder med 1 end at det begynder med 2, og at
sandsynligheden aftager med første ciffers størrelse. Mit læserbrev
vakte en del furore; der var ophidsede læsere der skrev ind og skældte
mig huden fuld, måske på vegne af de uskyldige tal, der ikke
måtte begynde med 9, hvad ved jeg, men heldigvis var der også
nogle der bakkede mig op. Bl.a. sendte dr.techn. Peter W. Becker på
DTU en kopi af en artikel i IEEE Transactions on Reliabilities (juni 1982),
som han netop havde fået offentliggjort, og som handlede om mønstrer
i fejlrater og middelafstand mellem fejl i elektriske apparater; han kommer
til samme konklusion som mig: første ciffer i flydende normaliserede
tal er logaritmisk fordelt. Mit læserbrev er for øvrigt inspireret
af de overvejelser Donald Knuth gør sig om emnet i bind 2 af The
Art of Computer Programming.
Talmystik
For nogle år siden beskæftigede jeg mig en del med området
"kunstig intelligens". Det lærte jeg en del af, bl.a. at der jo bare
er tale om nogle metoder, og ikke - som min arbejdsgiver dengang troede
- et produkt som man kan sælge (som fx en oversætter).
Jeg var, og er stadig, forbavset over hvordan mange lader sig forblænde
af selve betegnelsen og tror at der er noget "menneskeligt" ved en maskine
der fx kan spille skak. Min mening om dette gengives meget præcist i
den sidste reference.
Big Blue
